lørdag den 10. august 2013

Næsten tid til farvel!

Så er det tid til start på et nyt og "farligt" eventyr, og om 4 dage slipper det hele løs! Det er ikke helt til at fatte, men det kommer nok når vi rejser.

I disse dage er vi på volontørkursus på Diakonhøjskolen i Aarhus, som forberedelse på alt som sker i Tanzania. Det er super rart at møde de andre volontører og at få svar på alle de opståede spørgsmål.

Vi har i løbet af kurset haft besøg af antropolog Jakob Schwartz som fortalte om kulturmøder, en meget spændende mand med et spændende emne. Hans sagde at som oftest så tænker man feeeedt når man kommer til det pågældende land man skal være, og at man bare skal opleve alt der er at opleve i landet med det samme... men men men på et tidspunkt vil der som oftest komme et kulturchok, og når det kommer så skal vi sige til os selv: Det er ikke godt eller skidt, bare anderledes. For Tanzania er helt sikkert meget anderledes fra Danmark, jeg tror det er en god indstilling, så den sætning tror jeg jeg vil komme til at bruge en del!

I dag har vi lært en smule swahili, det er rigtig rart at man kan begynde at sige nogle få ord, så vi måske kan begå os i Dar Es Salam, den første dag vi kommer.

Her under kan i nyde synet af dem, som jeg skal tilbringe de næste fem måneder sammen med. Jeg er sikker på vi får en super god tid dernede, en tid som vil være meget anderledes end den dagligdagen vi er vant til i Danmark, men bestemt en meget spændende og udfordrende tid!

Fra øverst venstre: Daniel, Søren, Julie, Trine
Fra nederst venstre: Cecilie, Maibritt, Marianne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar